Ved lave omdrejninger er motorstemplernes frem- og tilbagegående bevægelse langsommere, og sugekraften til at trække blandingen ind i cylindrene reduceres. På dette tidspunkt skal indsugningsventilen åbnes så længe som muligt, og når stemplet løber til det nederste dødpunkt og går ind i kompressionsslaget, lukkes indsugningsventilen øjeblikkeligt for at forhindre den blandede gas i at strømme ud. Hvor en knastaksel med et "skarpere" tværsnit lukker indsugningsventilen hurtigere, tager en "rundere" knastaksel længere tid om at lukke. Så ved lave omdrejninger har motoren brug for en "skarpere" knastaksel.

Ved høje omdrejninger kører motorens stempel hurtigere frem og tilbage, og sugekraften til at trække blandingen ind i cylinderen er stærkere. Selv når stemplet løber til det nederste dødpunkt og er ved at gå ind i kompressionsslaget, vil den blandede gas myldre ind i cylinderen på dette tidspunkt og kan ikke afbrydes. Det er selvfølgelig det, vi ønsker, for hvis mere af blandingen kan trækkes ind i cylinderen, så kan motoren få mere kraft. På dette tidspunkt skal vi holde indsugningsventilen åben, når stemplet stiger, og ikke lukke den foreløbig. Den "rundere" knastaksel er nu på banen!

Formen af ​​motorens kamsektion er tæt forbundet med motorens omdrejningstal. For at sige det enkelt, ved lave omdrejninger har vi brug for en "skarpere" knastaksel; ved høje omdrejninger skal vi have en "rundere" knastaksel.