Først og fremmest luftringen. Gasringen kommer i direkte kontakt med den brændbare gas med høj temperatur og højt tryk, og temperaturen er ekstrem høj under drift. Den højtemperatur- og højtryksbrændbare gas kommer ind i stempelringens rille fra spalten mellem cylindervæggen og stemplet og støder på motorolien, der bringes op af stempelringens pumpevirkning, hvilket vil få olien til at koksere og størkne; desuden, når motoren stopper, den sidste indsprøjtning. Brændstoffet, der sprøjtes ind i forbrændingskammeret, forbrændes ikke, og under påvirkning af stemplets resterende høje temperatur vil det også koksere og størkne, og til sidst vil der dannes kulstofaflejringer og aflejret i stempelringens rille. Dette er dannelsesprincippet for gasring-carbonaflejring. Kun i luftringen er motorolien, der bringes op af stempelringens pumpevirkning, meget lille, og det meste af det er kulstofaflejringen aflejret ved den ufuldstændige forbrænding af benzin. Det vil sige, at de fleste af kulstofaflejringerne på gasringen er forårsaget af benzin, og benzinens kvalitet og forbrændingstilstand påvirker direkte mængden og arten af ​​kulstofaflejringer.

Stempelringen bevæger sig konstant op og ned i stempelringsrillen, og cylinderen er ikke helt cirkulær. Stemplet kører frem og tilbage i cylinderen, og stempelringen presses konstant sammen og strækkes. Kulstofaflejringer, der konstant bliver presset, kan ikke tilbageholdes, kun kulstofaflejringerne i baggabet kan forblive. Med andre ord er der kun kulstofaflejringer tilbage på den ene side af luftringen, og det er umuligt at låse luftringen ihjel, og det er umuligt at få motoren til at brænde olie. Samtidig aflejres kulstofaflejringer i bagspalten, hvilket objektivt reducerer bagspalten, men kan styrke tætningen og reducere pumpeeffekten.